Malene Brandt Winther
Demokratista er mig – og jeg er Demokratista – for her finder du min passion for demokrati og resultatet af mine 15 års erfaringer fra arbejdet med og forskningen (ph.d.) i politisk indflydelse, brugernært politisk lederskab samt brugernær politik-, strategi- og serviceudvikling.
Du finder her mine tanker bag Demokratista, og du får indblik i min faglige baggrund, mine erfaringer, min deltagelse i den offentlige debat og eksempler fra mit arbejde i Danmark og internationalt.
Den røde tråd i mit arbejde er brugerfokus og Design Thinking!
Demokrati er vores røde tråd
Demokratista er skabt, fordi vi skal passe på og udvikle vores demokrati.
Vi kan være liberale, konservative, nationalister, radikale, socialdemokrater eller socialister, men demokratiet forbinder os – fra hver vores vinkel – med tre simple ord frihed, lighed og broderskab, når vi sammen skaber det samfund, vi kan være stolte af.
Demokrati er vores fælles røde tråd. Demokratiet skaber den måde, vi ser os selv og hinanden på, og netop de billeder gør vores velfærdssamfund muligt.
Jeg har oplevet, hvad der sker rundt omkring i verden, når den røde tråd knækker og billederne går i stykker – vi må aldrig tage demokratiet for givet!
Ekspert i politisk indflydelse og brugerfokus
Malene Brandt Winther alias Demokratista er ekspert i politisk indflydelse, brugernært politisk lederskab og brugerinddragelse.
Jeg har en ph.d. i statskundskab (SDU Syddansk Universitet), cand.mag. i socialantropologi (Århus Universitet), master i postkolonial politik og social research (Aberystwyth University, Wales, UK) samt tillægsuddannelsen i journalistik (Danmarks Journalisthøjskole).
Siden har jeg taget en række specialiserende kurser i bl.a. spin og politisk kommunikation, ledelse, projektledelse, voksenpædagogik, anti-korruption og Design Thinking.
Danske og internationale erfaringer
Demokratista bygger på Malene Brandt Winthers 15 års erfaring fra arbejdet med og forskning i politisk indflydelse og borgernært politisk lederskab samt borgernær politik-, strategi- og serviceudvikling i Danmark og internationalt.
Jeg henter mine erfaringer fra forskning i borgernes indflydelse på politik og udvikling i danske kommuner og regeringen (ph.d.) samt studie af kvindelige politikers indflydelse på lokalt, regionalt og nationalt niveau i Serbien (cand.mag.).
Med det afsæt blev jeg projektleder, programleder, chefkonsulent og chef i danske kommuner med særligt fokus på politikudvikling, borgernært politisk lederskab, borgernær politik-, strategi- og serviceudvikling og politiske beslutningsprocesser.
Internationalt har jeg været seniorrådgiver ved EU’s mission i Ukraine (EUAM), hvor jeg var ansvarlig for samarbejdet med det ukrainske indenrigsministerium om borgernær politik- og serviceudvikling, og jeg var manager ved International Røde Kors i Geneve med fokus på program- og serviceudvikling til fremme af brugernes udbytte.
Tidligt i min karriere faciliterede jeg brugerfokuserede udviklingsprocesser i danske virksomheder herunder Kamstrup, Siemens og Unisense, hvor jeg startede udviklingen af den Design Thinking værktøjskasse, der har fulgt mit arbejde siden.
Jeg er i dag censor på administrationsbacheloruddannelsen, ligesom jeg tidligere har været adjunkt og undervist socialrådgivere og administrationsbachelorer.
Design Thinking skaber refleksion
Malene Brandt Winther har arbejdet med Design Thinking-værktøjer i mere end 15 år til politik-, strategi-, service- og produktudvikling.
Vi får ofte de bedste resultater med Design Thinking-værktøjer. De kreative værktøjer skaber refleksion, fordi vi får nye vinkler på udfordringerne, og værktøjerne danner grundlag for innovation, når vi samarbejder på tværs og oftest med brugerne i selve udviklingsprocessen.
Jeg oplever gang på gang, hvordan alt fra brugere over fagprofessionelle og embedsfolk til politikere bliver overrasket over de aha oplevelser, vi får undervejs, og de bæredygtige løsninger vi skaber.
Deltagelse i den offentlige debat
Malene Brandt Winther deltager løbende i den offentlige debat – for debat skaber demokratisk udvikling – på TV samt i radio og aviser.
Mit særlige fokus er politisk indflydelse, brugernær politisk ledelse og brugernær politikudvikling – og specifikke sager indenfor feltet.
Jeg har tidligere bl.a. deltaget i DR2 Debatten, TV2 News, P1 Morgen, P4 Formiddag på 4’eren, Cordua & Steno, Jyllands-Posten, Information, Kristeligt Dagblad og Danske Kommuner.
Eksempler
Her får du indblik i mit arbejde…
Ph.d. om politisk indflydelse (2014):
Hvordan kan borgerne forhandle sig til indflydelse på politik og udvikling i kommuner og regering?
Det er spørgsmålet, der guider min forskning og mit ph.d.-forløb ved Syddansk Universitet.
Jeg følger borgernes indflydelsesprocesser i to kommuner over 1 ½ år, hvor jeg bl.a. interviewer borgere, embedsfolk, politikere og borgmestre, observerer under deres møder og breder mit vidensgrundlag ud med spørgeskemaer.
Samtidig følger jeg regeringens centraliseringsreformer og borgernes strategiske modsvar på nationalt niveau.
Undervejs underviser jeg i politisk sociologi ved Syddansk Universitet, og jeg er visiting fellow ved Sheffield University i England.
Min forskning giver mig solid indsigt i temaerne politik indflydelse og borgernært politisk lederskab.
Det bliver til mange borgermøder de efterfølgende år, hvor jeg deler ud af min viden, ligesom jeg bl.a. diskuterer politisk indflydelse med folketingets landdistriktsudvalg og Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter på Folkemødet i 2012.
Min ph.d. var en lang – og spændende – proces, og jeg satte med stor lettelse de sidste punktummer i afhandlingen på Ørslev Kloster Arbejdsrefugium.
Politikudvikling i det ukrainske indenrigsministerium (2019):
”Hvorfor er du så interesseret i, hvordan vi udvikler politikker og lovgivning?” Spørgsmålet kommer lidt skarpt fra vores højt rangeret kontaktperson i det ukrainske indenrigsministerium.
”Du skulle hellere undersøge, hvor effektivt vi styrer politiarbejdet”. Han ryster forundret på hovedet.
Det er aldeles ulogisk, at den centrale politik- og lovudvikling, som Kreml styrede med hård hånd under Sovjetunionen, nu er blevet EU’s målestok for, hvor professionelt ministeriet arbejdede.
En uges tid senere ringer telefonen uventet:
”Departementschefen har besluttet, at du skal underviser 60 af vores senior managers i de 12 politikudviklingstrin, du taler så meget om”, oversætter min officer ganske overrasket telefonsamtalen med vores kontaktperson.
Smilene rammer loftet et par sekunder, inden vi begge ser konturerne af 60 grå jakkesæt med korsslående arme foran os.
Spørgsmålet er, hvordan jeg får dem på innovative tanker?
Svaret bliver en god gang, hvad de nu kalder, ”dansk facilitering”.
Indrømmet. Departementschefen ser lidt skeptisk ud, da han bliver inviteret til gruppearbejde og får udleveret kæmpe posters. Men embedsmændene bliver fanget af opgaverne, diskuterer uventet frit, giver strålende evalueringer – og vi bliver alle klogere den dag!
Hvordan jeg er havnet i Ukraines indenrigsministerium? Jeg er – og hold nu fast – sekunderet fra det danske udenrigsministerium til EU’s mission i Ukraine (EUAM) og samarbejder derfra med det ukrainske indenrigsministerium i rollen som ansvarshavende seniorrådgiver i offentlig administration.
PIST: Få dage efter ringer de fra infrastrukturministeriet og spørger, om de må få ”materialet med de der 12 trin til politikudvikling” – det må de selvfølgelig meget meget gerne 🙂
International Røde Kors fokuserer på brugernes udbytte (2022):
Hvordan sætter vi fokus på, at vi skal forbedre sundhedstilstanden for brugerne frem for, hvor mange klinikker vi sætter op?
Spørgsmålet er enkelt, men ledelsen ved International Røde Kors i Geneve opdager hurtigt, at det er omfattende, når en verdensomspændende og traditionsrig institution skal ændre fokus fra enkeltydelser til brugernes overordnede udbytte.
Her afholder vi et af mange seminarer, hvor vi sætter den strategiske retning for, hvordan hele organisationen skal ændre måden, vi arbejder med programmer og projekter på. Det vil sige fundamentale ændringer af samarbejdsformer, organisationsstrukturer og styringsmodeller.
Jeg er i min egenskab af ”Outcome Based Approach Prototype Manager” – vi går ikke ned på titlerne her – ansvarlig for innovationsprocesserne, hvor vi udvikler og afprøver forskellige løsningsmodeller.
Det betyder, at jeg ansætter, træner og leder forandringsagenter, der bliver ansat i nationale delegationer og sætter fokus på brugernes behov i innovationsprocesserne der. Jeg samarbejder derfor med delegationsledelsen i Jordan, Mali, Sydafrika, Niger, Libyen og Irak.
PIST: Jeg udvikler en Design Thinking manual, hvis procesguide og metodesamling danner udgangspunkt for vores innovationsprocesser.
Tønder Kommune fokuserer på politiske processer (2020):
Hvordan gør vi dagsordnerne til byrådet, økonomiudvalget og de øvrige fagudvalg brugervenlige, så borgerne kan følge med i de politiske processer, og politikerne let varetager deres opgaver?
Det er spørgsmålet, der guider min ledelse af arbejdet med den nye manual for dagsordenprocesser i Tønder Kommune.
Jeg er, som chef for Politik og Udvikling, bl.a. ansvarlig for, at alle dagsordner ”spiller”. Ligesom jeg understøtter udvikling og implementering af Direktionens Handleplan, der guider implementeringen af politikernes beslutninger, og jeg bidrager til udviklingen af en samarbejdskultur mellem de politiske partier i byrådet.
PIST: Vil vi passe på vores demokrati, skal vi sørge for, at borgerne altid kan følge med i, forstå og reagere på de politiske processer 🙂
Kultur og fritidspolitik i § 17 stk. 4 udvalg og med afsæt i borgernes behov (2016):
Spejdere, sportsforeninger og kunstskoler. Kultur- og fritidslivet har mange stemmer, så hvordan laver vi en ny politik, der skaber et fælles fodslag for fremtiden?
Spørgsmålet er centralt, da Billund Byråd nedsætter et § 17 stk. 4 udvalg, hvor 4 politikere og 5 repræsentanter fra kultur- og fritidslivet skal formulere forslaget til en ny kultur- og fritidspolitik.
Vi spørger forskere, vi henter inspiration fra andre kommuner, og frem for alt inviterer vi mange forskellige borgergrupper inkl. børn, unge, kunstnere og internationale borgere med i ideudviklingen af både politikken og konkrete løsninger.
Undervejs møder vi igen og igen spørgsmålet:
Hvordan kan vi understøtte aktørerne, så de kommer hurtigt fra idé til handling og bevarer motivationen i top?
Løsningen bliver et mobilt kontaktspot, hvor kultur- og fritidsaktørerne løbende kan møde en kommunal facilitator i deres lokalmiljø, der kan hjælpe dem hurtigt videre i processen.
Det bliver en helhedsorienteret politik. Den sætter politisk retning for udviklingen, den foreskriver nye konkrete tiltag og den definerer en ny styringsmodel for kultur- og fritidsområdet, der giver foreningsrepræsentanter en central rolle.
Hvad jeg laver? Jeg er chefkonsulent og projektleder, så jeg er primær samarbejdspartner for den politiske udvalgsformand, ligesom jeg har tæt dialog med direktøren og chefen på området, når jeg ikke lige faciliterer møder, idéudvikling og indhenter faglig viden – der er fart over feltet det år 🙂
PIST: Det er en fin symbolik og skaber god dynamik, at politikerne har formandsposten og borgerne har flertallet i §17 stk. 4 udvalget.
Billund Kommune laver nyt styringsgrundlag (2017):
Hvordan kan vi arbejde målrettet med vores styringshåndtag, så de politiske beslutninger bliver til virkelighed, og politikerne får feedback på resultatet af deres beslutninger?
Det spørgsmåle stiller direktørerne i Billund Kommune, og vi starter arbejdet med kommunens nye styringsgrundlag, der trækker tråde gennem hele styringskæden fra byrådet og fagudvalg over direktionen og forvaltningen til fagprofessionelle og borgere.
Styringshåndtag bliver et centralt begreb. Vi finder frem til seks styringshåndtag gennem interviews og analyser. Vi skaber overblik over de mange tværgående projekters styringsbidrag. Og vi tydeliggør, hvordan de mange forskellige styreformer, der guider serviceleveringen i en kommune, trækker i forskellige håndtag.
Og så skaber vi et værktøj, der styrker samarbejdet mellem politikere, direktører, chefer, ledere og fagprofessionelle om den fælles opgaveløsning!
Hvad jeg lavede i Billund Kommune? Jeg var chefkonsulent og projektleder på det nye styringsgrundlag, og når jeg ikke pudser min fine titel af, så laver jeg alt benarbejdet fra interviews til analyser og faciliteringen af de fælles beslutninger.
PIST: Vi arbejder selvfølgelig med Design Thinking-metoder, så vi kan tænke kreative tanker sammen 🙂
DR2 Debatten hos Clement (2018):
Er udflytning af statslige arbejdspladser et politisk stunt? Bliver fagligheden på de statslige arbejdspladser bedre af diversitet? Er statslige arbejdspladser en ressource, som alle vi – der betaler skat – skal have lige gavn af?
Jeg tog debatten med bl.a. Troels Lund Poulsen(V), borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) og Minister for Offentlig Innovation Sofie Løhde (V).
PIST: Alle deltagere fik et fint lille kort, så vi hele tiden vidste, hvor vi præcist skulle stå, mens Clement dirigerede slagets gang 🙂
Samskabelse er centralt i Billund Kommune (2017):
Hvordan kan vi samskabe løsninger med borgerne, så Sursula bliver til Ursula, og hun bevarer ansvaret for eget liv og løsninger?
Sursulas udvikling er et centralt billede for mig, da jeg i samarbejde med kommunaldirektøren, direktører og chefer udvikling Billund Kommunes samskabelsesprogram.
Vi lærer fagprofessionelle, hvordan de med Design Thinking kan videreudvikle deres metoder og arbejdsgange, så de reelt skaber bæredygtige løsninger med borgerne.
Vores tilgang er en struktureret proces og kreative metoder – lego, illustrationer, billeder og film – så vi hurtigt FORSTÅR udfordringerne, SKABER nye løsninger og TESTER dem af med borgerne, og vi får løsninger, der VIRKER i praksis.
Her viser 25 fagprofessionelle fra social-, kultur- og teknikområdet samt fra plejecentre, skoler, børnehaver og jobcentre, hvordan de på bemærkelsesværdigt kort tid har udviklet nye metoder af høj kvalitet med direkte inspiration fra borgerne.
Jeg er chefkonsulent og programleder på det, vi kalder ”Sammen finder vi ud af det”. Den ene dag varetager jeg programledelsen og samarbejdet med ledelsesniveauerne. Den anden dag underviser jeg fagprofessionelle, ledere og chefer i samskabelsens mange facetter sammen med et team af kollegaer – og vi har det ret sjovt undervejs!
PIST: Vi laver en simpel Design Thinking-manual, der beskriver tre enkle procestrin (forstå-skab-virk) og foreslår få konkrete metoder, som de fagprofessionelle kan have i lommen.
International Røde Kors i syriske flygtningelejre (2022):
Jeg besøger Zaatari flygtningelejren i det nordlige Jordan, som er blevet ”hjem” for 80.000 syrere. Telte er udskiftet med små hytter. Håbet er udskiftet med visheden om, at de aldrig kommer hjem.
Tilbage står spørgsmålet, hvordan International Røde Kors bedst hjælper de mange familier videre i livet?
Jeg afholder en række workshops for den nationale ledelse, de fagprofessionelle og min egen forandringsagent. Her arbejder vi med brugerinddragelse, netværksstyring og programstyring, så Røde Kors fremadrettet kan flytte fokus fra enkeltydelser (fx vaccinationer) til det samlede udbytte for brugerne (fx generelt forbedret sundhedstilstand).
Jeg deltager i min egenskab af ”Outcome Based Approach Prototype Manager”, og jeg er med base i det internationale hovedkvarter i Geneve ansvarlig for innovationsprocesserne, hvor vi udvikler og afprøver forskellige metoder og løsningsmodeller, der flytter fokus fra enkeltydelser til brugerens overordnede udbytte.
PIST: Vi arbejder selvfølgelig med Design Thinking metoder, og kollegaerne er ret gode til de kreative processer på trods af deres indledende skepsis 🙂
Ukraines indenrigsministerium siger farvel til sovjettiden (2018):
Det ukrainske indenrigsministerium er forankret i fortidens sovjetiske arbejds- og styreformer, men de højtuddannede medarbejdere har nysgerrigt rettet blikket mod vesten.
Spørgsmålet er, hvordan ministeriet finder sin helt egen vej ind i fremtiden?
Vi uddanner og vejleder ministeriets senior embedsmænd i implementering af CAF. Ledelsesværktøjer er ikke så kendt i Danmark, men det er et fælles europæisk selv-evalueringsværktøj, der hjælper offentlige myndigheder, når de vil udvikle deres offentlige administration i henhold til europæiske standarder.
Det er et meget stort skridt for ministeriet – og det kan ikke tages i et spring – så vi har mange dialoger om, hvad deres evalueringer betyder, og hvilke løsningsmuligheder de ser.
Undervejs vælger ministeriet og styrelsen for borgerservicecentrene særlige indsatsområder, og vi assisterer dem i implementeringen af de ønskede forandringer.
Vi ligger her vægt på, at udviklingsprocesserne bygger på både top-down og bottom-up processer, hvor medarbejderrepræsentanter sætter deres tydelige præg på de endelige løsninger.
Jeg er ansvarshavende seniorrådgiver i offentlig administration for EU’s mission i Ukraine (EUAM), så jeg går med stor interesse forrest i det faglige arbejde og de centrale diaologer. Min stilling er sekunderet af det danske udenrigsministerium.
PIST: På snedigste vis integrerer jeg undervejs Design Thinking metoder, så vi giver plads til de progressive tanker og fremmer de reflekterede dialoger 🙂
17 stk. 4 udvalg laver landdistriktspolitik (2015):
Friplejehjem. Multicentre. Friskoler. Busruter. Virkelysten er stor i landdistrikterne, så hvordan sætter vi fælles retning for udviklingen uden, at vi tager motivationen fra vores aktive medborgere?
Billund Kommune finder svaret i sit første § 17 stk. 4 udvalg, der skal anbefale en ny landdistriktspolitik til økonomiudvalget.
Udvalget består af 3 politikere, 4 repræsentanter fra landsbyerne og 1 repræsentant fra erhvervslivet – og symbolikken er klar, repræsentanterne har flertallet.
Det demokratiske flertal bliver dog aldrig brugt. Vi opbygger et fælles vidensgrundlag, debatterer løbende vores forskellige perspektiver, og udvikler på den måde et kendskab til hinanden, der danner grundlag for den nødvendige tillid, når kompromiserne skal indgås.
Politikken tager udgangspunkt i borgernes konkrete behov. Den beskriver tre trin for, hvordan landdistrikterne kan arbejde med udvikling, og den foreslår en lang række udviklingstemaer, som både borgere og politikere har tilsluttet sig.
Jeg er projektleder på § 17 stk. 4 udvalget. Jeg er derfor primær samarbejdspartner for den politiske udvalgsformand, har tæt dialog med kommunaldirektøren og konsulterer løbende relevante chefer og fagprofessionelle. Sideløbende faciliterer jeg borgermøder og idéworkshops, interviewer interessenter og laver analyser samt arrangerer studietur – det er et virkeligt interessant år!
PIST: Det er afgørende for § 17 stk. 4 udvalg, at det politiske udvalg sætter en klar ramme og retning for arbejdet samt løbende giver feedback på udkast, så politikerne kan vedtage det endelige forslag ude større ændringer – ellers kan politikerne let fremstå, som om de undergraver borgernes arbejde og politikken mister legitimitet 🙂
Kronikker vender verden på hovedet (2018):
Hvad skal flyttes? Hvem flytter med? Hvem bliver tilbage? Hvad bliver det næste? Reaktionerne er mange, da staten udflytter arbejdspladser til provinsen.
Jeg skriver en række kronikker, der tilbyder alternative perspektiver på situationen bl.a.:
”Udkantsakademiker søger psykolog” bliver bragt i Jyllands-Posten og er min yndlings, fordi jeg med et smil får sat fokus på, at livet i provinsen OGSÅ er en lang rejse – altså en rigtig rejse – for de mange af os, der søger ud og uddannelse. Og livet i provinsen er ikke stort forskelligt fra livet i de store byer, når vi vælger, at vi vil være lykkelige der, hvor vi er.
…faktisk er jeg mest glad for, at kronikken bliver brugt i undervisningen på uddannelsesinstitutioner de følgende år, og jeg møder stadig kollegaer, der referer til indholdet på SoMe.
”Provinsen har opdaget sit ligeværd” bliver bragt i Information og brager ud til læserne med 362 delinger (!) Her viser jeg, hvordan uligheden i provinsen ville se ud i ”københavnernes” liv, hvilket skaber en del reaktioner, og jeg giver eksempler på provinsens udsyn, der rækker ud i verden og skaber kravet om ligeværd.
PIST: Danskere er ret ens. Jeg møder gang på gang ”jyder”, der lever ”københavnerliv”, og ”københavnere”, der lever ”jydeliv”, så vores forventninger til samfundet er i vid udstrækning de samme 🙂
Censor for administrations-bachelorer (2024):
Vil vi udvikle den offentlige sektor, skal vi starten med morgendagens medarbejdere, de unge!
Det er helt enkelt rationalet bag, at jeg i dag er censor på administrationsbacheloruddannelsen, hvor jeg jævnligt er i dialog med studerende på UCN, VIA, UCL og UC SYD, der om få år indtager den offentlige administration i kommuner, regioner, styrelser og ministerier.
Her har jeg særligt fokus på fagområderne: styring og udvikling i den offentlige sektor, metoder til opgaveløsning i den offentlige administration, innovation og projektstyring, offentlig/privat samarbejde, organisation og projektledelse.
Og jeg gør mit yderste for, at eksaminerne er en naturlig og positiv del af deres læringsproces.
PIST: Generation Z er langt meget bedre end deres rygte 🙂
Børneinddragelse i politikudvikling (2016):
Billund er børnenes hovedstad. Vi skal tage børnenes stemmer alvorligt, når Billund Kommune udvikler en ny kultur- og fritidspolitik!
Retningen er sat. Vi inviterer 5. klasser ind på rådhuset, hvor de for en dag skal ”arbejde” med behov og ideudvikling, inden de afslutningsvis præsentere deres forslag for borgmesteren på kommunens første børnebyrådsmøde.
Børnene tager arbejdet super alvorligt. Dagen forløber som en fremtidsworkshop, hvor børnene først brainstormer på og illustrerer, hvad de absolut ikke vil lave i deres fritid.
Det skaber refleksion, så børnene let kan bygge, hvad de drømmer om, at de kan lave i fritiden. Her bygger flere grupper en model af deres by, så vi voksen helt tydeligt kan se, hvad de foreslår.
Afslutningsvis skriver børnene en liste med forslag til politikerne, som de præsenterer for borgmesteren på børnebyrådsmødet.
Vi er ret imponerede over, hvor konkrete og gennemtænkte børnenes forslag er!
Jeg er chefkonsulent og projektleder på § 17 stk. 4 udvalget, der arbejder med udviklingen af den nye kultur- og fritidspolitik. Jeg udvikler og faciliterer dagen, og jeg faciliterer udvalgets dialog om børnenes forslag.
PIST: Det er afgørende for børnenes kreativitet, at de arbejder i intervaller med løbende bevægelsesaktiviteter. Vi har indlagt en borgmesterjagt, sanseoplevelser og udendørsaktiviteter i løbet af dagen 🙂
Ukraines indenrigsministerium siger farvel til sovjettiden (2018):
Det ukrainske indenrigsministerium er forankret i fortidens sovjetiske arbejds- og styreformer, men de højtuddannede medarbejdere har nysgerrigt rettet blikket mod vesten.
Spørgsmålet er, hvordan ministeriet finder sin helt egen vej ind i fremtiden?
Vi uddanner og vejleder ministeriets senior embedsmænd i implementering af CAF. Ledelsesværktøjer er ikke så kendt i Danmark, men det er et fælles europæisk selv-evalueringsværktøj, der hjælper offentlige myndigheder, når de vil udvikle deres offentlige administration i henhold til europæiske standarder.
Det er et meget stort skridt for ministeriet – og det kan ikke tages i et spring – så vi har mange dialoger om, hvad deres evalueringer betyder, og hvilke løsningsmuligheder de ser.
Undervejs vælger ministeriet og styrelsen for borgerservicecentrene særlige indsatsområder, og vi assisterer dem i implementeringen af de ønskede forandringer.
Vi ligger her vægt på, at udviklingsprocesserne bygger på både top-down og bottom-up processer, hvor medarbejderrepræsentanter sætter deres tydelige præg på de endelige løsninger.
Jeg er ansvarshavende seniorrådgiver i offentlig administration for EU’s mission i Ukraine (EUAM), så jeg går med stor interesse forrest i det faglige arbejde og de centrale diaologer. Min stilling er sekunderet af det danske udenrigsministerium.
PIST: På snedigste vis integrerer jeg undervejs Design Thinking metoder, så vi giver plads til de progressive tanker og fremmer de reflekterede dialoger 🙂
Pop-up byplanlægning (2016):
Lad os bygge vores ideer og prøve dem af, så vi kan se, om de virker i praksis?
Der er gået selvsving i byplanlægningen. Pengene er bevilliget, men borgere og kommunefolk er uenige om, hvordan de skal bruges, og alle har brug for en pause.
Her træder jeg til med pop-up byplanlægning.
Det betyder ganske enkelt, at en gruppe borgere mødes tre aftner i løbet af tre uger, hvor de skitserer ideerne til det nye bybillede.
Undervejs får de vejledning af fagprofessionelle med teknisk kendskab.
Den først kommende lørdag mødes borgerne igen. Her bygger de ideerne i fuld størrelse af genbrugsmaterialer, og de placerer løsningerne i byrummet. Dagen efter er alle byens borgere inviteret, så de kan afprøve og vurdere de forskellige forslag.
Vi arbejder bl.a. med gavlmalerier, prydhaver, lysinstallationer, børnevenlig trafikregulering, træplantning og et medborgerhus.
Medborgerhuset bliver realiseret på dagen. Vi får nøglen til en tom bygning, hvor vi inviterer alle byens borgere på kaffe, kage og byvandring, så de kan evaluere de enkelte løsninger.
Borgerne møder talstærkt op. Stemningen er god, og vi får i løbet af dagen mange evalueringer, der danner grundlag for det videre arbejde.
PIST: Borgerne har ofte de nødvendige genbrugsmaterialer liggende, så de eneste egentlige udgifter er timelønnen til de fagprofessionelle samt kaffen, kagen og vandrerkort.
Kronik om sognerådspolitikere (2013):
Vi vil ikke have de der ”sognerådspolitikere”!
Den sætning har jeg hørt rigtigt rigtigt rigtigt mange gange først i min forskning og siden i mit kommunale arbejde – og den har altid drillet min logik.
Jeg forstår naturligvis godt, at en politiker, der alene har fokus på sit lokalområde og konstant blokerer for andre hensyn, også blokerer for den demokratiske proces.
MEN vil vi have et repræsentativt demokrati, så må vi også lade vores repræsentanter repræsentere.
Spørgsmålet er:
Hvorfor må en lokalpolitiker gerne have mærkesager fx børn, dyr og miljø, der guider det politiske arbejde, men så snart mærkesagen bliver et lokalområde fx Skjern, Dronninglund eller Maribo, så har vi balladen?
Det handler min kronik ”Må lokalpolitikere ikke være lokale?” om. Jyllands-Postens læsere tager godt imod den, og det er en stor glæde, at studerende senere har brugt den i deres opgaveskrivning.
PIST: Byrådenes konsensuskultur er vigtig, når politikerne træffer langsigtede løsninger, men politikernes forskelligheder er væsentlige for refleksion og nytænkning 🙂
Fortjenstmedalje fra EUAM (2019):
Smilene er store, for Agata og jeg har just modtaget fortjenstmedaljen for tjeneste ved EU’s mission i Ukraine (EUAM).
Vi er begge sekunderet fra henholdsvis det svenske og danske udenrigsministerium til EU’s mission i Ukraine (EUAM) og samarbejder derfra med det ukrainske indenrigsministerium. Hun i rollen som ligestillingsrådgiver, og jeg i rollen som seniorrådgiver i offentlig administration.
Vi er efterhånden lidt hærdede, så måske smiler vi også, fordi det er hundekoldt, sneen ligger højt og vejene er spejlglatte, men Kyivs borgmester har just meddelt borgerne, at de, der ønsker veje og fortove ryddet for sne, må kontakte ”ham”, der lader sneen dale (!)
PIST: Det var vist noget med noget om, at de offentlige midler til snerydning på ”mystisk” vis var forsvundet 😉